Konklusion 

Hvilke skoler, der er blandt de 100 ”dårligst præsterende” afhænger af, hvordan man måler. Op mod halvdelen af skolerne udskiftes afhængigt af udvælgelseskriteriet. Samtidig er der ikke en tydelig faglig skillelinje ved netop skole nr. 100: Forskellen mellem andelen, der består dansk og matematik på skole nr. 100 og 101 er blot 0,1 procentpoint og ikke statistisk signifikant. 

Motivation 

Dårlige PISA-resultater og flere elever, der ikke består dansk og matematik ved 9. klasses afgangseksamen, har sat fokus på de faglige udfordringer i grundskolen. Regeringen vil i skoleåret 2027 målrette en indsats mod de 100 folkeskoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik. Analysen er et indspil til de overvejelser, man politisk bør gøre sig, når man udvælger skolerne.

Metode 

Analysen bygger på registerdata for 9. klasses elever på folkeskoler i skoleårene 2022/23-2024/25. Vi opstiller seks mulige kriterier for at udvælge de 100 “dårligst præsterende” skoler. Vi undersøger, hvilken forskel valget af udvælgelseskriterium gør, og i hvor høj grad skole nr. 100 adskiller sig fra skolerne uden for listen med hensyn til andelen, der består dansk og matematik.