Konklusion 

Rundspørgen viser, at et flertal af lærere og pædagoger forventer, at lovforslaget om fysisk indgriben i folkeskolen vil få en positiv betydning for deres arbejde. Andelen er lidt lavere blandt skoleledere. De positive vurderinger handler især om at styrke muligheden for at beskytte øvrige elever, beskytte eleven der gribes ind over for og skabe større retssikkerhed for personalet. Samtidig ledsages opbakningen af markante bekymringer, særligt for om fysisk indgriben kan komme til at træde i stedet for forebyggende indsatser. Relativt få blandt de adspurgte vurderer desuden, at lovforslaget i sig selv vil kunne bidrage til at skabe mere ro og orden i skolen. 

Motivation 

I november 2025 sendte Børne- og Undervisningsministeriet et lovforslag om fysisk indgriben i grundskolen i offentlig høring. Lovforslaget skal ifølge ministeriet tydeliggøre skolens omsorgsansvar og rammerne for fysisk indgriben og indebærer samtidig en udvidet hjemmel til magtanvendelse. Men hvordan ser lærere, pædagoger og skoleledere på lovforslaget, og hvilke bekymringer har de vedrørende lovforslaget? Med denne analyse bidrager DEA til at kvalificere debatten og den eventuelle implementering af lovforslaget. 

Metode 

Analysen bygger på en rundspørge gennemført i januar 2026 blandt 965 lærere, pædagoger og skoleledere ansat i den danske folkeskole. For at distribuere rundspørgen inviterede vi skoleledere på landets folkeskoler til at videreformidle rundspørgen til deres medarbejdere. Givet indsamlingsmetoden er der en indbygget risiko for selektionsbias i forhold til, hvilke skoleledere, lærere og pædagoger der har valgt at åbne og besvare rundspørgen. Denne form for selvselektion kan indebære, at respondenter med særligt stærke holdninger til emnet eller flere oplevelser med behov for fysisk indgriben i højere grad har valgt at deltage. Det har ikke været muligt at vurdere respondentgruppens repræsentativitet i forhold til den samlede population af ansatte i den danske folkeskole. Resultaterne bør derfor fortolkes som indikative og ikke som udtryk for entydige konklusioner.