Af Stina Vrang Elias, adm. direktør, Tænketanken DEA

Mikkel Haarder, underdirektør, Dansk Industri

Hvor mange elever bør egentlig gå i juniormesterlære? 

Det spørgsmål er på ny rykket ind i den uddannelsespolitiske debat, efter at SMVdanmark endnu engang har kritiseret en række kommuner for at have for få elever i ordningen. SMVdanmark problematiserer, at 29 kommuner har færre end to procent af eleverne i ottende og niende klasse i juniormesterlære. 

For os bygger den kritik på en misforståelse af, hvad ordningen er sat i verden for.

De fem procent, som ofte nævnes i debatten, er ikke en politisk målsætning for, hvor mange elever der skal være i ordningen. Og slet ikke i den enkelte kommune. Tallet stammer fra et teknisk skøn over den forventede tilslutning til ordningen på landsplan. 

Det giver god mening, for behovet er markant forskelligt fra kommune til kommune.

"Men juniormesterlære kan ikke være svaret for dem alle."

Stina Vrang Elias og Mikkel Haarder
Adm. direktør, Tænketanken DEA, underdirektør, Dansk Industri

Kommunerne har forskellige elevgrupper, forskellige erhvervsstrukturer og forskellige muligheder for at etablere praktikforløb, og derfor skal de selvfølgelig heller ikke have den samme andel elever i juniormesterlære.

Det afspejler sig allerede i de første erfaringer. For ordningen er generelt mest populær i de kommuner, hvor den største andel af eleverne kæmper med dansk og matematik, og hvor koblingen mellem skole, erhvervsliv og lokale praktikmuligheder ofte ser anderledes ud end i de største kommuner.

Derfor er det hverken overraskende eller problematisk, at andelen af elever varierer på tværs af landet. 

Folkeskolen skal være førstevalg 

Der er ingen tvivl om, at juniormesterlære er en god løsning for nogle unge. Særligt for dem, der er i risiko for ikke at bestå dansk og matematik, og som har brug for en mere praktisk vej gennem skolen.

For de elever kan kombinationen af undervisning og virksomhedspraktik være forskellen på at falde fra og at gennemføre folkeskolen. 

Og med de seneste Pisa-resultater for øje er det tydeligt, at mange elever kæmper med de mest grundlæggende færdigheder. Men juniormesterlære kan ikke være svaret for dem alle.

"Den virkelige succes er med andre ord ikke, at flere elever vælger juniormesterlære."

Stina Vrang Elias og Mikkel Haarder
Adm. direktør, Tænketanken DEA, underdirektør, Dansk Industri

Det peger på et behov for at styrke den almindelige undervisning. For folkeskolen skal fortsat være vores fælles fundament.

Den skal ikke kun forberede børn og unge til uddannelse og job, men også give dem dannelse, kundskaber og fælles referencer.

Den er på mange måder samfundets lim, og derfor bør ambitionen være, at flest muligt kan gennemføre folkeskolen i de almindelige, fælles rammer. 

Juniormesterlære begrænser de unges uddannelsesmuligheder

Samtidig indebærer ordningen et tidligt uddannelsesvalg. Elever, der afslutter folkeskolen i juniormesterlære, får adgang til erhvervsuddannelserne uden eux, men ikke til de øvrige ungdomsuddannelser.

Det betyder, at nogle muligheder lukkes på et tidspunkt, hvor mange unge stadig er i gang med at finde deres interesser og fremtidsplaner. 

Danmark har brug for flere faglærte. Men løsningen må ikke være unødigt at begrænse unges uddannelsesmuligheder allerede i folkeskolen.

Løsningen er at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, styrke vejledningen og skabe en mere praksisfaglig folkeskole for alle.

Erhvervsuddannelserne skal vælges til af lyst og interesse, ikke fordi andre uddannelsesveje er lukket.

Den virkelige succes er med andre ord ikke, at flere elever vælger juniormesterlære.

Den virkelige succes er en folkeskole, hvor flere elever oplever undervisningen som relevant, motiverende og meningsfuld, hvor praksisfaglighed fylder mere i hverdagen, og hvor færre elever overhovedet får behov for et særligt spor.

Juniormesterlæren er en nødvendig vej for nogle unge. Men den er ikke et mål i sig selv.

Det afgørende er ikke, om en kommune når en bestemt procentsats, men om de unge får de bedste forudsætninger for videre uddannelse og et godt liv.

For de fleste går den vej fortsat gennem folkeskolens almindelige fællesskab.