Mange forskere forlader universiteterne, før de enten bliver lektorer eller professorer. Mens dem, der bliver, tilbringer flere år i postdoc- og adjunktstillinger.
En ny analyse fra Tænketanken DEA viser, at antallet af postdocs er steget med 45 pct. fra 2014 til 2022 – mere end dobbelt så meget som for andre forskningsstillinger.
Samtidig forlader flere universitetsforskningen tidligt. I dag er 80 pct. af en ph.d.-årgang ude af universitetsforskning seks år efter endt ph.d. mod 72 pct. i 2014. Blandt dem, der bliver, tilbringes flere år i midlertidige postdoc- og adjunktstillinger, før de enten fastansættes eller forlader sektoren.
Analysen viser også en tydelig kønsskævhed: Kvinder forlader forskningen i højere grad end mænd og udgør kun knap hver fjerde professor, selv om de er over halvdelen af ph.d.-studerende.
Hent og bliv klogere
Kontakt for mere information