De unge har endnu ikke reageret på sektordimensioneringen i deres søgning til de videregående uddannelser. Til gengæld har optagesystemet omfordelt lidt flere til bl.a. professionsuddannelserne.
I dag udgiver Tænketanken DEA en ny analyse af, hvordan det første år med sektordimensionering umiddelbart påvirkede søgemønstrene mod de videregående uddannelser i 2025.
Analysen viser, at de unge sidste år ikke reagerede på sektordimensioneringen i deres søgning til de videregående uddannelser. Til gengæld har optagesystemet omfordelt lidt flere til bl.a. professionsbacheloruddannelserne.
Analysen konkluderer bl.a. at:
-
Lige så mange som året før har søgt mod universitetet, men det reducerede antal pladser har ført til, at ca. 1.300 færre blev optaget på en bacheloruddannelse
-
280 flere studerende blev optaget på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse
-
Ca. 1.000 personer, der blev afvist på en bacheloruddannelse, slet ikke kom ind på en uddannelse
-
Knap 1 ud af 12 af de afviste ansøgere valgte at starte på en anden uddannelse i efteroptaget – lidt flere på en professionsuddannelse end tidligere år
Udfra analysen er det for tidligt at sige, om sektordimensioneringen får den politisk ønskede effekt. Men den peger på tendenser i søgeadfærden, som bliver interessante at følge i de kommende år, hvor de samlede effekter af sektordimensioneringen bliver tydeligere – blandt andet betydningen af efteroptag og sandsynligheden for flere sabbatår.
Dyk ned i analysen
Kontakt for mere information