Hovedkonklusion

Lige så mange søgte i sektordimensioneringens første år, 2025, mod universitetet ift. 2024. Men de færre pladser betød at ca. 1.300 færre blev optaget på en bacheloruddannelse. Samtidig blev 280 flere blev optaget en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse efter at have fået afslag fra en bachelor. Mens antallet, der havde søgt en bacheloruddannelse men endte med slet ikke at komne ind på nogen uddannelse steg fra 7.000 til 8.000. Knap én ud af 12 af dem valgte at starte på en uddannelse i efteroptaget – heraf en større andel på en professionsuddannelse end tidligere. Motivationen for at sadle om mod en professionsuddannelse i efteroptaget bl.a. kan bunde i en ”sabbattræthed”.

Motivation

Inden sektordimensioneringen trådte i kraft, var der bekymring for om reformen reelt vil føre til flere studerende på erhvervsakademi- og professionsuddannelserne, sådan som det politisk er ønsket. 2025 var første år i implementeringen, og det er derfor for tidligt at opgøre de samlede effekter, men i denne analyse undersøger, om man allerede nu kan se indikationer af, om denne bevægelse er på vej, og hvad der har motiveret de studerende, der i reformens første leveår har truffet et valg i tråd med den politiske intention. 

Metode

Analysen bygger på registerdata om søgning mod og optag på videregående uddannelser samt kvalitative interview med studerende, der er startet på en professionsbacheloruddannelse gennem efteroptag i umiddelbar forlængelse af at være blevet afvist optag på en akademisk bacheloruddannelse.