Af Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA 

Da fristen for at søge ind på en videregående uddannelse udløb søndag den 5. juli kl. 12, var det lillejuleaften for uddannelsessektoren. For søgetallene er en af de bedste indikationer, vi kan få af, hvilke ønsker unge har for deres fremtid. 

Ville de unge begynde at reagere på færre studiepladser på universiteterne? Ville 2026 være året, hvor de store uddannelser til sygeplejerske, socialrådgiver, lærer og pædagog endelig fik vendt flere års tilbagegang? Og ville de mange diskussioner om kunstig intelligens kunne aflæses i de unges uddannelsesvalg? 

Nogle af svarene fik vi søndag eftermiddag, da årets søgetal blev offentliggjort. Men som så ofte før rejser tallene mindst lige så mange spørgsmål, som de besvarer. 

Færre søgte ind – men det er for tidligt at konkludere hvorfor 

I alt søgte 84.043 personer om optagelse i årets hovedoptag. Det er færre end de seneste år, og der er ikke én oplagt forklaring på faldet. 

En del af forklaringen kan være de mindre ungdomsårgange. I de kommende år vil det helt naturligt sætte sig i ansøgertallet. Det er imidlertid næppe hele historien. For faldet kan også hænge sammen med de senere års mange uddannelsesreformer, som kan have skabt en usikkerhed om rammerne for de videregående uddannelser. Hvad betyder det fx at top-op-uddannelserne på erhvervsakademiuddannelserne ikke findes længere?  

Og så er der den kulturelle forandring – eller det normskred, som nogle ynder at kalde det – at de unge tager flere og flere sabbatår. Når de unge får huen på, så mødes de af et arbejdsmarked, hvor det er ret let at få et job – hvorfor muligheden for at udskyde det valg, som for mange unge opleves som skæbnesvangert er til stede.  

Men er det et problem? Ikke nødvendigvis. En DEA-analyse, vi udgav op til søgefristen sidste år, viste, at et eller to sabbatår har en positiv sammenhæng med senere gennemførelse af en videregående uddannelse. Sabbatåret kan give tid til at afprøve interesser, samle erfaringer og træffe et mere afklaret valg.  

Derfor skal vi ikke dvæle for længe ved, at færre unge har søgt ind. Men vi skal blive klogere på, hvad baggrunden er. For der er stor forskel på at udsætte uddannelsesvalget for at blive klogere på sine muligheder og på at udsætte det, fordi den grundlæggende lyst til at tage en uddannelse er svækket. 

Hvis et sabbatår fører til et mere afklaret valg og større lyst til at lære, kan det være en styrke for den enkelte og for samfundet. Men hvis færre unge søger ind, fordi uddannelsesglæden er svækket, er det et langt mere alvorligt signal. Når undersøgelser viser, at hver fjerde gymnasieelev ikke glæder sig til at tage en videregående uddannelse, skal vi ganske enkelt blive klogere på, hvorfor uddannelse ikke virker attraktivt. I de kommende år, hvor reformerne rammer virkeligheden, må et nøglespørgsmål være, hvad der kan fremme læringslyst og uddannelsesglæde. 

Og så skal vi selvfølgelig også holde øje med om sabbatårene vokser i takt med at det bliver sværere at komme ind på universiteterne. Fx bliver det virkelig svært at komme ind på CBS, som i år kommer til at afvise to ud af tre ansøgere. 

Er der lys forude for velfærdsuddannelserne? 

Hvis der er et sted, som alles øjne har været rettet i de sidste mange år, så er det interessen for uddannelserne til lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne. Her er der gode nyheder i årets søgetal: Antallet af førsteprioritetsansøgere er samlet set steget. Det er første gang siden 2021. Træerne vokser ikke ind i himmelen, og søgertallene ligger fortsat markant under niveauet for blot få år siden, men udviklingen kan være et tegn på, at den langvarige tilbagegang er ved at aftage. 

Det er endnu for tidligt at sige, hvad fremgangen præcist skyldes. Men et par nedslag kunne være, at reformerne af professionsuddannelserne i høj grad har fokus på efter- og videreuddannelse. Det kan være med til at "åbne" faget for de unge, som ellers synes at det kan virke noget skræmmende at vælge et fag eller en profession tidligt i livet. Der er også investeret i uddannelsernes kvalitet, så de kommende studerende har udsigt til bedre og mere intensiv undervisning - men om det påvirker selve uddannelsesvalget vil være interessant at undersøge. Sidst, men ikke mindst, så har der været fokus på det arbejdsmarked, som man kommer ud på. Lønnen er forbedret – og ingen kan efter valgkamp og regeringsforhandlinger være i tvivl om, at folkeskolen skal være et bedre sted for både børn og voksne i fremtiden. Omend det sidste ikke ser ud til for alvor at være slået igennem hos de unge endnu.  

Men udviklingen er værd at hæfte sig ved. De unges uddannelsesvalg ændrer sig sjældent fra det ene år til det andet. Politikerne kan ændre rammerne, men de unges søgemønstre er ikke en speedbåd. Der er nærmere tale om en supertanker. Den kan godt ændre kurs, men det tager tid. Derfor kan selv beskedne bevægelser i søgetallene være de første tegn på, at noget større er ved at forandre sig i uddannelseslandskabet. 

AI er den store ubekendte faktor 
Til gengæld er der én faktor, som gør det ekstra vanskeligt at fortolke årets søgetal, nemlig kunstig intelligens. 

De unge skal vælge uddannelse i en situation, hvor der er reel usikkerhed om, hvilke kompetencer arbejdsmarkedet kommer til at efterspørge om fem eller ti år.  

Direktør i Studievalg Danmark, Mathilde Tronegaard, som sidder tæt på de studiesøgende unge, udtrykker det sådan: For nogle unge er AI en gamechanger, og de er blevet mere tvivlende om den uddannelse, som de har i kikkerten. Nogle unge er nysgerrige. Andre er bekymret for, om den uddannelse, de vælger, er værdifuld i fremtiden, eller om de bliver erstattet af kunstig intelligens 

Samtalen om digitalisering og automatisering er ikke ny. Men styrken i samtalen er. Meldingerne om omkalfatringer af arbejdsmarkedet rykker ved de relativt stabile forestillinger om uddannelse, karriere og arbejdsmarked, som de unge hidtil har kunne navigere efter. Nu skal de vælge uddannelse midt i en debat, hvor nogle forudser, at AI vil erstatte store dele af vidensarbejdet, mens andre forventer, at behovet for højtuddannet arbejdskraft vil vokse. 

Men måske den største forandring, at der i kølvandet på AI kan komme en kalibrering af vores forestillinger om status, prestige og attraktive karriereveje. Vi er vant til at hver generation skal uddannes "bedre" end den foregående generation – hvor bedre forstås som længere uddannelse. Spørgsmålet er, om den forestilling fortsat giver mening? 

Derfor er årets søgetal et billede på et uddannelseslandskab i bevægelse. Færre søger ind. Universiteterne er stadig de mest søgte uddannelser – og erhvervsakademierne hænger lidt i bremsen. Hvad der skyldes reformer eller AI ved vi ikke, men tilsammen tegnes et billede af et uddannelseslandskab i bevægelse.  

Om årets søgetal er tegn på at supertankeren for alvor er ved at ændre kurs ved vi endnu ikke. Men vi ved at meget er på spil. For den enkelte unge – og for samfundet.