Konklusion 

Analysen viser, at der er store forskelle i de kommunale tilsynsrapporters indhold og struktur, ligesom kommunerne bruger forskellige parametre og metoder til at vurdere kvaliteten i daginstitutioner. Fx ser vi en stigende brug af nøglebegreber som kvalitet, observation og vurdering. Tilsynene henviser oftere til det fælles pædagogiske grundlag, men børn i udsatte positioner omtales kun i omkring halvdelen af rapporterne. Derudover fylder proceskvalitet – som leg og interaktioner – langt mere end strukturel kvalitet som normeringer og fysiske rammer. På tværs dækker de overordnede tendenser over betydelige kommunale forskelle, som gør det vanskeligt at sammenligne kvaliteten på tværs af landet 

Motivation 

De kommunale tilsyn med daginstitutioner skal ifølge dagtilbudsloven fungere som myndighedskontrol og som udviklingsredskab. I det daglige er tilsynsrapporterne en central del af at den løbende kvalitetsudvikling, og bruges af både kommunale forvaltninger, daginstitutioner og forældre. Alligevel viser undersøgelser på området, at der er store forskelle i de kommunale tilsyns formater, fokusområder og vurderingspraksis. Formålet med denne analyse er derfor at undersøge, hvordan de kommunale tilsynsrapporter har udviklet sig, og hvilke områder kommunerne konkret fokuserer på i de offentliggjorte tilsynsrapporter.  

Metode 

Analysen bygger på ca. 3.800 tilsynsrapporter fra 47 kommuner, indsamlet før og efter loven om minimumsnormeringer. Kun kommuner med mindst ti rapporter i begge perioder er inkluderet, og rapporter over 500 sætninger eller med ekstreme sprogværdier er frasorteret. Vi undersøger udviklingen via to hovedmetoder. For det første en hyppighedsanalyse af 25 nøglebegreber, der dækker tilsynspraksis, pædagogisk grundlag, læreplanstemaer og proceskvalitet. For det andet en såkaldt sprogværdi, hvilket dækker over en sentimentanalyse hvor værdien nøglebegreberne beregnes for den kontekst, begrebet optræder i.