Hent og bliv klogere
Konklusion
Danmark er et forskningsintensivt land med samlede årlige investeringer på tre procent af BNP. Men erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling er ikke fulgt med, når man sammenligner med udlandet. Vi er derfor på vej ud af den globale top-10 over de mest forskningsintensive lande. Omvendt ligger vi i top, når man ser på investeringer i den offentlige sektors forskning. Både det offentlige og i stigende grad de private fonde finansierer forskning , som udføres ved universiteter, hospitaler og øvrige offentlige forskningsinstitutioner. Det skaber unikke danske forskningsmuligheder men det skaber også et behov for koordinering og dialog på tværs.
Motivation
Forskning og udvikling spiller en central rolle for dansk og europæisk vækst, teknologisk kapacitet og i forhold til løsninger af vigtige samfundsmæssige udfordringer. Det blev bl.a. tydeliggjort med offentliggørelsen af Draghi-rapporten The Future of European Competitiveness i 2024.
Et nyt regeringsgrundlag og kommende ministre i erhvervsministeriet og i forskningsministeriet bør derforfokusere på behovet for en samlet langsigtet forsknings- og innovationsstrategi. En strategi, som bør danne basis for en ambitiøs målsætning for erhvervslivets forskning og som bør adressere de muligheder såvel som udfordringer, et kompleks samspil mellem forskningsfinansierende aktører skaber.
Metode
Analysen bygger på det offentlige forskningsbudget samt regnskabsmæssige statistikker for forskning og udvikling udført i hhv. den offentlige sektor og i erhvervslivet. Dansk data er udgivet af Danmarks Statistik og oversendes til OECD og EUROSTAT, så internationale sammenligninger muliggøres. Herudover er der også anvendt bl.a. bevillingsdata fra forskningsportal.dk og data fra EU Industrial R&D Investment Scoreboard.
Kontakt for mere information