Indlægget er skrevet af Nikolaj Helm-Petersen og Lasse Nielsen, hhv. Seniorkonsulent og -økonom i Tænketanken DEA og blev bragt i Science Report den 13. april 2026.

Danmark er på vej ud af den globale top-10, når man måler samlede investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP. Den vigtigste forklaring er, at erhvervslivets forskningsinvesteringer – særligt i de små virksomheder – gennem en årrække ikke har fulgt med udviklingen i andre forskningsintensive lande.

Det viser en ny analyse, vi netop har udgivet i Tænketanken DEA.

Udviklingen er problematisk, fordi forskning i dag spiller en stadig mere afgørende rolle for både fremtidig velstand, teknologisk suverænitet og europæisk sikkerhed. Den geopolitiske situation har ændret vilkårene markant.

Som Mario Draghi påpegede i sin analyse af Europas konkurrenceevne, befinder Europa sig i et globalt kapløb præget af faldende produktivitetsvækst, skærpet konkurrence og teknologiske afhængigheder af især USA og Kina. 

I det lys er forskning og innovation ikke blot ét politikområde blandt mange, men et centralt redskab til at sikre langsigtet velstand og strategisk autonomi.

Delstrategier løser ikke de tværgående udfordringer

Fra politisk side har man i de senere år lanceret en række delstrategier for udvalgte teknologier og forskningsområder – fra kvanteteknologi til life science og grøn forskning. Det vidner om politisk vilje, og indsatserne peger isoleret set i den rigtige retning. Men de løser ikke udfordringerne bredt set i forsknings- og innovationssystemet.

Uden en samlet strategi er der en række tværgående strukturelle problemer der forbliver uadresserede. Det bidrager til, at Danmark risikerer gradvist at tabe terræn. En samlet strategi bør adressere tre ting: 

For det første skal Danmark have en national målsætning for erhvervslivets forskning. Når Danmark falder i de internationale opgørelser, skyldes det først og fremmest, at virksomhederne i andre lande øger deres investeringer markant – mens de danske virksomheder ikke har øget deres investeringer tilsvarende.

Over det seneste årti er danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP gledet bagud i international sammenligning. Danmark er faldet fra en ottende- til en fjortendeplads, og investeringerne er i stigende grad koncentreret i få, store virksomheder. Samtidig er de små virksomheders andel af forskningsinvesteringerne faldet betydeligt. Det svækker bredden i innovationssystemet.  

Staten og private fonde skal spille bedre sammen

Virksomheder træffer selv deres investeringsbeslutninger. Men politikernes ansvar er at sørge for at rammerne for virksomhedernes forskningsinvesteringer er til stede, samt at vi har et forskningssystem, der fungerer som en helhed – og som reelt understøtter, at erhvervslivet kan og vil investere langsigtet i Danmark.

For det andet er der brug for et kritisk eftersyn af de offentlige forskningsmidler: Danmark investerer betydelige midler i offentlig forskning og har i mange år ligget i toppen blandt OECD-landene.

Men der er fortsat behov for en samlet gennemgang af de offentlige investeringer, hvori der tages stilling til både niveauet af de offentlige investeringer, samspillet mellem forskellige offentlige kilder (inkl. midler fra staten, regionerne og EU) og spørgsmålet om, hvordan midlerne bruges bedst muligt herunder både Danmarks Grundforskningsfonds, basisbevillingernes fremtidige rolle og hvordan vi finansierer strategisk vigtige områder.

For det tredje skal samarbejdet mellem staten, forskningsinstitutionerne og de private fonde styrkes. Den kommende regering bør styrke koordineringen mellem staten, de private fonde og forskningsinstitutionerne. Danmark har verdens mest fondsfinansierede universitetsforskning – en betydelig styrke, men også en strukturel udfordring, der kræver aktiv og langsigtet governance.

En ny regering bør samle trådene

Derfor er der behov for en samlet og langsigtet forsknings- og innovationsstrategi. En strategi, der sætter klare ambitioner for erhvervslivets indsats og ledsages af en samlet gennemgang af de offentlige forskningsinvesteringer samt en større grad af koordinering. 

Et nyt regeringsgrundlag bør samle trådene. Uden en klar og helhedsorienteret strategi risikerer Danmark at miste yderligere terræn. Det handler ikke om forskning for forskningens skyld, men om at styrke Danmarks fremtidige velstand og geopolitiske position.