Skal epx'en lykkes med sin mest centrale ambition, er det helt afgørende, at fagenes læreplaner ikke flyder over med faglige mål.
Epx-ekspertgruppen kom før nytår med deres anbefalinger til den nye gymnasieuddannelses form og indhold som optakt til de forestående politiske forhandlinger med samme fokus.
Anbefalingerne blev startskuddet til et forhindringsløb, hvor epx'en skal gå fra at være en fælles ambition, som alle aktører har kunnet se sig selv og deres drømme i, til at være en konkret og fast defineret ungdomsuddannelse.
Rundt om i kontorerne i landets uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og politiske partier bliver der lige nu knoklet på højtryk.
Siden udgivelsen af epx-ekspertgruppens anbefalinger og sekretariatets datagrundlag for omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet har man dårligt kunnet trykke "opdatér" på et af uddannelsesmedierne, uden at der er kommet et nyt debatindlæg, som argumenterer for, hvorfor netop denne aktørs ønske til et fag, et fokus eller noget helt tredje er bydende nødvendigt for, at epx kan blive en succes.
Hvis epx var en madopskrift, ville den lige nu være flere meter lang. Svær og uoverskuelig at købe ind til og kompliceret at få til at smage godt.
En uddannelse, der skal kunne næsten alt
Når vi i DEA dykker ned i reformmaterialerne, er det tydeligt, at epx'en skal kunne enormt meget på samme tid.
Men de konkrete succeskriterier for uddannelsen udestår, for eksempel i forhold til, hvor mange unge man ønsker, der skal søge mod hvilke typer af uddannelser efter epx.
Lige nu skal epx være en attraktiv ungdomsuddannelse for dem, der i dag går direkte i gang med en erhvervsuddannelse. For dem, der i dag tager et år i 10. klasse. For dem, der i dag går på hf. For dem, der i dag går på eux. For dem, der i dag hænger i med det yderste af neglene på det almene gymnasium.
Men ifølge Mattias Tesfaye (S) også for dem, "som har fået 9,5 i gennemsnit og gerne vil være eksempelvis sygeplejersker."
Epx'en skal åbne døre til erhvervsuddannelser, professions- og erhvervsakademiuddannelser samt universitetsuddannelser. Den skal give almen dannelse og ungdomsmiljø til dem, der i dag træder mere eller mindre direkte ind på en voksenarbejdsplads via en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.
Og den skal lirke de hidtil fastlåste uddannelsesveje op for en generation af unge, hvor majoriteten har søgt mod det almene gymnasium for at brolægge så mange fremtidige karriereveje som muligt for deres fremtidige jeg.
Ny uddannelse med gamle problemer
Hvis man i Uddannelsesdanmark køber ind på det overordnede epx-projekt, køber man også ind på en uddannelse, der skal kunne ekstremt meget. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at alle mener, at netop deres ingredienser er afgørende.
Men det kommer med en betydelig risiko for, at fagrækken og læreplanerne bliver så omfattende, at vi allerede nu kan afsætte penge til en ekspertgruppe, der skal luge ud igen i 2035. Præcis som det har været tilfældet på FGU.
Her skulle en arbejdsgruppe nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet komme med anbefalinger til forenkling og forbedring af didaktiske principper, faglige mål, læreplaner og fagbilag for at give lærerne mere luft til at omsætte de faglige mål til god og motiverende undervisning.
Det skete i 2024 – fem år efter, at uddannelsen slog dørene op for første gang.
Distinkt epx-didaktik tager tid
Skal epx'en lykkes med sin mest centrale ambition, nemlig at skabe et erhvervs- og professionsrettet alternativ til de eksisterende treårige gymnasieuddannelser, er det helt afgørende, at fagenes læreplaner ikke flyder over med faglige mål.
De faglige mål skal samtidig understøtte målsætningen om en helhedsorienteret undervisning, der bygger bro mellem almene samt erhvervs- og professionsrettede kompetencer.
Erfaringerne fra både FGU, eux og hf, som vi har fulgt tæt i vores arbejde, viser nemlig, at erhvervs- og professionsrettet undervisning tager tid.
Tid til tværfagligt lærersamarbejde om at tilrettelægge den helhedsorienterede undervisning. Tid til at gennemføre undervisningen, som for eksempel kan indebære, at matematiklæreren skal med i værkstedet.
Og tid til at samle op og synliggøre den røde tråd for eleverne, så det er tydeligt, hvordan den almene samt den erhvervs- og professionsrettede undervisning supplerer hinanden.
Hvilke ingredienser kan vi undvære?
Bliver skemaer og læreplaner for tæt pakkede, bliver der ganske enkelt ikke tid, rum eller mulighed for at udvikle den særlige epx-didaktik, der skal være hovedpulsåren i uddannelsen.
Det bør man tage alvorligt i de forestående politiske forhandlinger om uddannelsen, for eksempel i form af målbare succeskriterier, der kan fungere som rettesnor for, hvad det er vigtigst at prioritere.
Men som landet ligger lige nu, bliver alle os med en aktie i epx nødt til at supplere spørgsmålet "Hvad er uundværligt, hvis epx skal lykkes?" med samme spørgsmål, blot med et "u" mindre, og spørge: "Hvad er undværligt?"
Hvis vi alle er kokke, er det nu, vi skal bestræbe os på at kreere en ret, hvor der er plads til at smage kvaliteten af de råvarer, vi ender med at putte i den.
Kontakt for mere information