Effektiv talentudvikling - praksis for praktikere

 

 

Med denne guide vil DEAs Tænketank for talentudvikling gerne bidrage til at gøre talentudviklingen mere tilgængelig for langt flere virksomheder. For der er faktisk rigtig mange virksomheder, som løber ind i udfordringer, når det gælder arbejdet med talenterne.

Derfor har vi netop taget udgangspunkt i virksomhedernes konkrete udfordringer, som vi behandler i 10 såkaldte balancepunkter. Balancepunkter, man som virksomhed må forholde sig til og vægte, hvis man er på jagt efter effektiv talentudvikling.

Er du på jagt efter mere viden om og inspiration til talentudvikling, henviser vi til baggrundsrapporten og casesamlingen ’Talentudfordringer’.

 

 

En udredning af samspillet mellem de tre forsknings- og praksisområder: HRM, Arbejdsmiljø og Velfærd.

 

 

Uddannelse og virksomhedernes konkurrenceevne - rækker den internationale topklasse?

Adgang til medarbejdere i international topklasse er en af de vigtigste forudsætninger for, at globalt orienterede virksomheder vælger at blive i Danmark – eller at internationale virksomheder vælger at etablere sig her.

Derfor er det afgørende, at uddannelserne i Danmark til enhver tid har en sådan kvalitet, at de er på internationalt
topniveau og understøtter de danske virksomheders konkurrenceevne. Samtidig skal det gerne sikres, at alle ressourcer kommer i spil og at unge, der har lyst og evner til at tage en videregående uddannelse, også får chancen.

I denne rapport ser DEA nærmere på nogle af de udfordringer, som det danske uddannelsessystem står overfor, hvis Danmarks konkurrenceevne fortsat skal øges, og de offentlige og private virksomheder skal sikres tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft. Og vi ser på, i hvilket omfang udfordringerne betyder, at der skal arbejdes for at skabe et bedre eller andet finansieringsgrundlag. Udgangspunktet er, at der skal være lige adgang til uddannelse for alle og en høj grad af social mobilitet.

 

 

I rapporten analyseres det, hvilken betydning forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft har for produktiviteten i danske virksomheder.

I modsætning til de fleste andre analyser skelnes der mellem en individuel effekt af uddannelse og en fælles effekt.

Den individuelle effekt er, at den uddannede selv opnår en højere produktivitet, hvilket typisk afspejles i, at personer med uddannelse får en højere løn end personer uden uddannelse.

Fælleseffekten er, at det kan have en gunstig effekt på produktiviteten i hele virksomheden, hvis der anvendes mere højtuddannet arbejdskraft. Dvs. den højere produktivitet kommer ikke kun til udtryk ved, at de, der har uddannelse, bliver mere produktive, men også ved at hele virksomheden fungerer mere effektivt.

 

 

Mens mange private virksomheder ønsker at gøre forretning andre steder i verden, oplever flere offentlige virksomheder, at medarbejderskaren og borgerne bliver mere og mere mangfoldige. I både den private og offentlige sektor kræves det således, at medarbejderne bliver bedre til at forstå og acceptere andre og mere forskellige kulturer.

Denne rapport sætter derfor fokus på, hvordan vi kan styrke internationaliseringen af uddannelserne og de studerendes internationale kompetencer samtidig med, at de bevarer en høj grad af faglighed.

Rapporten er udviklet på opfordring af Undervisningsministeriet, med henblik på udarbejdelse af en strategi, der skal styrke internationaliseringen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

 

 

Mange virksomheder har i stigende grad fået øjnene op for den mulige værdi, der ligger i den offentlige forskning, og der tales derfor i disse år om potentialet i et øget samarbejde og en øget videndeling mellem offentlige forskningsmiljøer og private virksomheder. Dette potentiale er dog endnu uforløst, da kun cirka 2 pct. af de danske virksomheder anvender universiteterne som kilde til innovation.

Denne rapport handler præcis om, hvilke initiativer vi kan bringe i anvendelse hos myndigheder og universiteter for, at viden i højere grad bliver udviklet i et samspil mellem flere forskellige aktører.

 

 

Et af hovedresultaterne i Finansministeriets og Videnskabsministeriets McKinsey-rapport er blandt andet, at danske universitetsuddannelser er underfinansierede – herunder i særdeleshed de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.

Når det gælder finansiering af universitetsuddannelser er Sverige ifølge videnskabsministeren et hensigtsmæssigt land at sammenligne sig med, men denne undersøgelse viser, at selvom der er ligheder mellem det danske og det svenske taxametersystem, så medfører den svenske taxameterfinansiering en langt mindre grad af underfinansiering af de reelle uddannelsesudgifter på universiteterne end den danske taxameterfinansiering.

 

 

Dette visionsnotat er baseret på ATV og DEAs konference ”Fælles visioner for fremtidens

universiteter”, der blev afholdt den 27. august 2009. Konferencens mål var at sætte scenen for en bred debat om de danske universiteters rolle i samfundet og deres fremtidige strategier i en globaliseret verden. Konferencen gav en indikation af, hvad de fremtidige løsninger kan være.

 

 

Med denne hvidbog for ”Ledelse i øjenhøjde – mellemlederen i centrum” har DEAs tænketank kortlagt og skabt overblik over udfordringerne i nutidens og fremtidens mellemlederfunktion. Vi præsenterer fire ledelsesroller med hver deres særlige udfordringer, som man som mellemleder vil skulle mestre i forskelligt blandingsforhold.

For det andet præsenterer vi med det tilhørende ”Kodeks for god mellemledelse” en række centrale anbefalinger til både mellemledere og topledelse.

 

 

 

 

Centre for Economic and Business Research har i perioden februar 2009 - august 2009 gennemført en analyse af internationale studerende på videregående uddannelser i Danmark for Forum for Business Education som en del af en bevilling fra den centrale pulje for en særlig beskæftigelsesindsats under Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Opgaven har bestået i at beskrive såvel antallet af internationale studerende i Danmark samt disses sammensætning og vandringsadfærd efter ophør på uddannelsen. Endvidere er de internationale studerendes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse blevet belyst.

 

 

De internationale studerende udgør i Danmark en særdeles interessant, let tilgængelig og indtil nu overset ressource for det danske arbejdsmarked. Derfor er formålet med denne rapport er at kortlægge, hvorvidt de internationale studerende på videregående uddannelser i Danmark bliver i landet efter endt uddannelse. Dertil aflægger rapporten også forslag til, hvordan internationale studerende bedre kan fastholdes i landet og derved afhjælpe flaskehalse på arbejdsmarkedet.

 

 

Fra efteråret 2009 trådte en ny lov i kraft, så praktik også blev obligatorisk for alle erhvervsakademiuddannelserne. Loven betød selvsagt, at flere studerende skulle i praktik, hvilket kan være en stor udfordring – specielt for de internationale studerende, som i mangel på danske sprogkundskaber og personligt netværk ofte må se sig forbigået.

Denne praktik håndbog forsøger ved en række cases, at sætte fokus på netop denne tendens. Håndbogens cases illustrerer, at et praktikforløb i dag designes sådan, at det skræddersyes den enkelte virksomheds behov og den måde, man arbejder på netop der.

 

 

Vi siger ofte, at hvis vi skal fremtidssikre danske virksomheders konkurrencekraft, er vi nødt til at opruste vores indsats inden for uddannelse og kompetenceudvikling. Tilbage står spørgsmålet: Hvad skal vi konkret gøre for at løfte den udfordring?

Med rapporten HR og CSR – hvordan spiller det sammen? ønsker FBE og CBS (cbsCSR) at rejse en debat om, hvilket ansvar danske virksomheder og uddannelsesudbydere har for at sikre et højt kompetence- og vidensniveau i det danske samfund. Og i forlængelse heraf vil vi se på, om kompetenceudvikling og uddannelse kan betragtes som CSR. 

 

 

”Viden over grænser” tager temperaturen på internationaliseringen af erhvervslivets forskning.

Rapporten præsenterer 17 konkrete anbefalinger til, hvordan vi styrker internationaliseringen af forskning.

Anbefalingerne fordeler sig på følgende 6 overordnede indsatsområder:

·En samlet national strategi for internationalisering
·Øget fokus på mindre virksomheders videnhjemtagning
·Tiltrækning af flere stærke miljøer i danske projekter
·Samarbejde hjemme for at konkurrere ude
·Mere til stede i udlandet
·Understøtte det europæiske fælles marked for viden

 

 

Formålet med denne rapport er at erhverve faktuel viden om, hvordan matchet mellem udbud og efterspørgsel på det merkantile arbejdsmarked vil være på længere sigt. Grundscenariet bunder i et forholdsvist konservativt udbud/efterspørgsels-estimat, der viser, at vi kan se frem til at mangle op mod 12.000 universitetsøkonomer og merkantilt uddannede i 2030, med mindre der gøres en indsats for at få uddannet flere.

 

 

Det er et kendt faktum, at jo bedre forældrene er uddannede, jo større chancer har den unge selv for at få en uddannelse. Denne rapport retter derfor fokus på betydningen af unges familiebaggrund og individets uddannelsespotentiale kontra den uddannelse mennesket rent faktisk gennemfører.

Det er endvidere bestræbelsen at inspirere aktører på uddannelsesområdet og forskere til at gøre endnu mere for, at vi i Danmark får et bedre match mellem potentiale og uddannelse faktisk gennemfører.

 

 

Kampen om kompetencerne kommer til at kendetegne fremtidens arbejdsmarked – også i den finansielle sektor. Det kan virke paradoksalt i en situation, hvor ledigheden stiger og de økonomiske udsigter er dystre, men ikke desto mindre vil det snart være virkelighed. Her står særligt de finansielle virksomheder over for store udfordringer, da sektorens aldersfordeling gør, at et væsentligt antal medarbejdere er på vej på pension i de kommende år.

Denne rapport forsøger at bidrage med både ny viden og konkrete inspirationsværktøjer, der kan medvirke til, at den finansielle sektor vil fastholde sin position forrest i feltet af aftagere. Det gør vi ved at sætte fokus på rekruttering, fastholdelse, motivation og udvikling af medarbejdere.

 

 

Mange af de over 14.000 internationale studerende, der findes i Danmark, vil gerne arbejde her i landet, men oplever, at det er svært at komme i kontakt med virksomhederne. Derfor ender størstedelen med at forlade Danmark efter deres studier. På den måde mister Danmark mange lovende talenter.

Globalt udsyn og åbenhed over for fremmede ideer er afgørende parametre, hvis det danske arbejdsmarked skal klare sig i den globale konkurrence. Der er derfor brug for at sætte fokus på de rekrutteringsmuligheder, der er blandt internationale studerende i Danmark.

Denne guide er lavet for at inspirere og hjælpe danske virksomheder og internationale studerende til at finde hinanden – både undervejs i studietiden og efter studierne. Guiden indeholder en række gode eksempler og erfaringer fra virksomheder, der allerede har taget skridtet og iværksat et samarbejde med de studerende.

 

 

Undersøgelsen viser, at der er mange fordele ved at fremme tværdisciplinaritet, når den bygger på faglighed, og at øget tværdisciplinaritet i forskningen og i uddannelsessystemet kan give Danmark markante konkurrencefordele i den globale konkurrence.

Tværdisciplinaritet giver:

• Mere erhvervsrettede uddannelser
• Øget erhvervssamarbejde
• Bedre videndeling
• Tiltrækker mere ekstern finansiering

Samtidig viser undersøgelsen, at der er markant rum for forbedring i forhold til at udbyde tværdisciplinære uddannelser. Kun 11 % af uddannelserne i Danmark kombinerer faglige discipliner inden for fjernt beslægtede fagområder.

 

 

Forskningsprojektet 'Den fremtidige efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft i Danmark' er en del af Danmarks største privatfinansierede samfundsvidenskabelige forskningsprojekt.

Projektet er sponsoreret af Tuborgfondet og udført ved CEBR. DEA deltager aktivt i projektet ved at inddrageerhvervslivet og formidle forskningsresultaterne.

 

 

Denne rapport har til formål at synliggøre, hvorfor der er brug for styrket internationalisering af uddannelserne. Samtidig skal rapporten fungere som et konstruktivt indspark i debatten om, hvordan Danmark i højere grad kan blive en central spiller på det globale uddannelsesmarked.

 

 

Denne rapport er resultatet af en konference afholdt af CBS og DEA den 13. november 2007.

Her blev det diskuteret, hvad mangfoldighedsledelse indebærer og hvordan et mangfoldighedsperspektiv eksempelvis kan honorere den øgede konkurrence om arbejdskraft og markedsandele, behovet for konstant udvikling og fornyelse, de større forventninger til arbejdsmiljøet og den sociale ansvarlighed.

 

 

Hvor præcist er det, at samfundsvidenskabelig og humanistisk viden kan virke som løftestang for innovation og vækst i virksomhederne?

Denne rapport indeholder svarene fra 100 virksomheder omkring de udfordringer og behov, som samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning kan bidrage til løsninger med. 

 

 

I denne rapport er de vigtigste temaer i tænketankens debatter behandlet og understøttet af cases, data mv. Men der er ikke tale om en videnskabelig undersøgelse – snarere skal rapporten ses som et bidrag til debatten om udviklingen af de humanistiske og samfundsvidenskabelige miljøer.

De personer, der har deltaget i tænketanken, har alle på forskellig vis haft viden om eller indsigt i potentialet for at videreudvikle ErhvervsPhD-ordningen.

 

 

Den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsverden skal bringes tættere på erhvervslivet – og omvendt.

Denne rapport indeholder ti idéer, der bygger på en dyb analyse af de eksisterende relationer mellem virksomheder og humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere. Det er denne rapports intention at afdække, hvilke konkrete behov forskere og virksomheder har for bedre at kunne komme i kontakt med hinanden, og derefter udvikle idéer til nye mødesteder på baggrund af disse indsigter.

 

 

Hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at udbygge sin placering som en af verdens mest innovative økonomier, bliver flerfaglig, social og åben innovation de nøgleord, som det politiske system, den offentlige sektor og det private erhvervsliv bør lære udenad.

Formålet med denne publikation er ikke at sætte ensidigt fokus på de innovationsresultater, som de enkelte projekter har medført. Opmærksomheden helliges de processer, der er gået forud for selve resultatet, og hvordan de enkelte institutioner, virksomheder og organisationer har grebet innovationsprocessen an. Publikationen giver en smagsprøve på innovationsbegrebets dybde og bredde gennem ti cases, hvor private og offentlige virksomheder har haft succes med et systematisk fokus på innovation.

 

 

Som en del af forskningsprojektet ”Den fremtidige efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft i Danmark”, finansieret af Tuborgfondet, analyseres betydningen af den stigende grad af outsourcing, der ofte er i mediernes søgelys. Hovedprojektet analyserer problemstillingen på aggregeret niveau, hvor hensigten med denne publikation er at supplere hovedprojektet med analyser, der tager udgangspunkt i data på virksomhedsniveau.

Rapporten henvender sig til virksomhedsledere og beslutningstagere i organisationer/ministerier, men også til f.eks. journalister og studerende.

 

 

Denne publikation er en del af forskningsprojektet ”Den fremtidige efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft i Danmark”, som gennemføres ved Centre for Economic and Business Research (CEBR), CBS og SDU, under ledelse af professor Svend E. Hougaard Jensen og professor Anders Sørensen. Dette forskningsprojekts resultater skal blandt andet understøtte en mere kvalificeret og nuanceret debat om fremtidens arbejdskraftsbehov.

 

 

DEA har i denne rapport undersøgt de to mest udbredte samfinansierede modeller indenfor samfundsvidenskab og humaniora: ErhvervsPhD-initiativet og forskeruddannelse gennem forskerskolerne.

Resultatet er en række gode råd til virksomheder, forskere og politikere, der gerne vil fremme samarbejdet. Dertil kommer en række virksomheds-cases til inspiration. Via en række personlige interviews og fokusgrupper er der sat fokus på det potentiale, som en erhvervs-rettet forskeruddannelse indeholder. Virksomheden, universitetet og den ph.d.-studerende er her sammen om et udviklingsorienteret forskningsprojekt, der øger værdien af virksomhedens produkter og tilfører den ny viden - og udfordringer.